Stenene
Hver sten har en historie
Les Lulús farvede sten er natursten, håndplukket med det samme kritiske blik, som familien Broggian har udvalgt ædelsten med i tres år. Tretten sten, tretten karakterer. Du kan vælge dem på to måder: efter deres betydning, det du ønsker at bære med dig, eller efter hvordan de taler med din hud, dit hår og dine øjne. To veje, én rigtig sten til dig.
Karneol
Modets sten
For oldtidens folk var den handlingens og det levende blods sten. De romerske legionærer skar den i de signetringe, de underskrev ordrer og breve med, fordi smeltet voks glider af karneolen uden at hænge fast: hvert aftryk forblev klart og perfekt. Napoleon bar altid en med sig i en kæde som personlig talisman under felttogene. Dens historie er tre tusind år lang: den findes i egyptiske gravkamre, på faraonernes ringe og i smykkerne hos de købmænd, der krydsede Middelhavet.
Dens varme orangderøde kommer fra jernoxid, der gennemtrænger kvartsen. Den dannes navnlig i de store forekomster i Indien og Brasilien, hvor flodernes vand langsomt sliber den blank. Den er en varietet af kalcedon, samme store familie som agat og onyks, men den er den eneste med den varme solnedgangsfarve, der gør den umiskendelig.
Akvamarinfarvet kalcedon
Det klare sinds sten
De fønikiske søfarere bar den til havs bundet om håndleddet: de mente, at den holdt sindet friskt og blikket klart på de lange overfarter. Romerne lavede signeter og amuletter af den, og i århundreder var den stenen for dem, der skulle tale offentligt. Navnet kommer fra Kalkedon, den gamle by ved Bosporus, hvor karavanerne med ædelsten mod Vesten kom forbi.
Dens farve — en blød, næsten mælket akvamarin, svævende mellem grøn og blå — opstår i geoderne i Brasilien og Uruguay. Den er en kvartsvarietet med meget fin kornstruktur, og netop den finhed giver den det fløjlsagtige udtryk, som var den set gennem et slør af vand.
Hvid agat
Harmoniens sten
Agaten har fulgt mennesket i næsten fire tusind år: amulet i det gamle Egypten, kostbar udsmykning ved Mesopotamiens hoffer, en elsket sten at skære i for grækere og romere. Navnet kommer fra floden Achate på Sicilien, hvor Theofrast først beskrev den.
Den hvide agat er den lyseste og mest rolige i familien. Den bliver til inde i hulrum i vulkanske klipper, hvor hårtynde lag af kvarts afsættes gennem årtusinder og danner dens berømte koncentriske bånd. Dens neutrale og varme lys taler med enhver hudtone: den har altid været stenen for nye kapitler.
Lyserød opal
Blidhedens sten
I oldtiden blev opalen anset for den mest magiske af alle ædelsten: romerne kaldte den opalus og så den som symbol på håb og kærlighed. Den lyserøde opal har særligt været knyttet til ømheden og kærligheden til sig selv, forbundet med Venus siden oldtiden.
Opalen består af mikroskopiske silicakugler, ordnet så regelmæssigt, at de bryder lyset og giver det blidt tilbage. Dens sarte rosa kommer fra spor af mangan, og hvert eksemplar er et lille landskab, forskelligt fra alle andre.
Onyks
Nærværets sten
Onyksen har altid været magtens og beskyttelsens sten. De romerske generaler bar den indgraveret som signet; middelalderens herrer brugte den til ringe og segl; i 1800-tallet blev den de store damers sten. Navnet kommer af græsk onyx.
Den er en kalcedonvarietet i fyldigt og dybt sort, poleret til spejlblank glans. Den dannes i lagene i vulkanske klipper, hvor kvartsen afsættes i så regelmæssige bånd, at den kan skæres i flader af et perfekt og ensartet sort, sjældent i naturen.
Lavendeljade
Yndens sten
Jaden er en af historiens mest ærede ædelsten. I Østen har den i årtusinder været mere kostbar end guld: de kinesiske kejsere kaldte den “himlens sten”. Lavendeljaden er dens sjældneste og sarteste varietet: en mild, støvet violet, forbeholdt de mest elskede sten.
Farven kommer fra spor af mangan, og den bløde glycinetone er blandt de mest efterspurgte. Jaden er en usædvanlig kompakt og sej sten, bearbejdet for sin evne til at tage en varm og dyb glans, næsten silkeagtig at røre ved.
Grøn jade
Fremgangens sten
Det er jaden frem for nogen, den mest klassiske og ikoniske: i tusinder af år, fra det kejserlige Kina til Mellemamerikas civilisationer, har den været symbol på fremgang, sundhed og held. I Kina gives den stadig som ønske om lykke og et langt liv.
Farven kommer fra jern og krom og går fra lysende æblegrøn til dyb skovgrøn. Som alle jadesten er den ualmindeligt kompakt og stærk: en sejhed, som de gamle kulturer læste som billede på en varig livskraft.
Kalira
Farvens sten
Med Kalira træder seks sten mere ind på scenen, slebet som cabochon — smykkekunstens ældste og blødeste form — og fattet i 9 karat guld. Her er farven fyldig, lysende, i hovedrollen.
Ametyst
Stilhedens sten
I det gamle Grækenland var den det klare sinds sten: man drak af ametystbægre for at bevare herredømmet over sig selv, og i århundreder prydede den kroner og segl som tegn på balance og mådehold. Den er blandt de mest elskede sten i europæisk historie, fra de kongelige skatte til de store guldsmedes vinduer.
Den er kvartsens violette varietet: farven kommer fra jern gemt i krystallen og går fra mild lilla til dyb violet. De smukkeste krystaller vokser i geoderne i Brasilien og Uruguay, og cabochonslibningen blødgør deres lys.
Blå topas
Horisontens sten
De gamle anså den for åbenhjertighedens og det rolige sinds sten: den, der bar den, så tingene, som de er, sagde man. Den var de rejsendes sten, valgt før de lange afrejser.
Dens klare blå, som himlen efter vinden, opstår i granitklipper; de rigeste forekomster ligger i Brasilien. Slebet som cabochon viser den et fyldigt og roligt lys.
Lemonkvarts
Det gode humørs sten
Det er den lette energis sten: en solrig og levende gul, der varmer blikket og følger dagene med et lys, der giver godt humør.
Det er kvarts i sin friskeste udgave: citrontonen kommer fra spor af jern i krystallens struktur, og cabochonslibningen fremhæver dens lysende klarhed. De smukkeste kommer fra Brasilien.
Rosakvarts
Den milde kærligheds sten
Romerne gav den som tegn på hengivenhed, og siden har den været den milde kærligheds og selvomsorgens sten. Dens sarte rosa er blandt de mest elskede farver i smykkets historie.
Farven kommer fra spor af titan og mangan spredt i kvartsen, som giver den det mælkede og bløde lys, aldrig ens to gange. Hovedforekomsterne ligger i Brasilien og Madagaskar.
Turkis
Rejsens sten
Den er en af de første ædelsten, mennesket kom til at elske: den prydede faraonerne og fulgte de persiske ryttere på de lange rejser som beskyttende talisman. I årtusinder er den blevet givet til dem, der drager af sted.
Dens blå, enestående i naturen, kommer fra kobber i de tørre klipper i Iran, Tibet og Amerika. Hver sten bærer sit eget mønster af moderbjergart, som et kort i miniature: to ens turkiser findes ikke.
Rød koral fra Sardinien
Middelhavets sten
Middelhavets røde, høstet og bearbejdet på Sardinien af generationer af koralmestre. I århundreder er den givet som ønske om liv og styrke, og den er blandt de ældste symboler i italiensk smykkekunst.
Det er en organisk ædelsten: den vokser i havet, gren for gren, og cabochonarbejdet fremhæver dens fyldige røde og silkebløde overflade. Hvert stykke er uigentageligt.
